Jeg har en kælder, hvor temperaturen svinger mellem 12 og 22 grader, og det giver mig lidt bekymringer i sommermånederne. Derfor har jeg i nogle uger overvejet at anskaffe mig et vinskab, men det koster jo penge, så jeg grubler over, om det er pengene værd. Hvor ville det være ærgerligt, hvis de dejlige franske rødvine blev til eddike henover sommeren. Tør jeg lade være med at købe et vinskab….

Fordelene med et vinskab er, at man ikke skal være bange for, at ens vin bliver ødelagt på grund af temperatursvingninger, og at man altid kan servere en vin med korrekt temperatur.

Ulemperne er anskaffelsespris og elforbrug.

Men hvad koster det egentlig? Jeg har hørt, at 1 kWh koster ca. 2 kroner, og så kan man jo regne ud, hvad den årlige udgift (forsikringspræmien) er til skabet. Man kan vel også slukke for skabet i de måneder, hvor temperaturen i rummet matcher temperaturen i skabet, og derved spare nogle skejser. Vedrørende anskaffelsespris har jeg set skabe fra 3000 kr. til langt over 20.000 kr. Skal skabet stå i et køkken, vil jeg gå efter noget pænt, men hvis det er til en kælder som i mit tilfælde, vil jeg gå efter et billigt, stort og driftsøkonomisk skab. Ender det med at jeg køber et, bliver det til ca. 100 flasker og gerne billigt.

Er der nogen derude, som ved noget om vinskabe og kan give et par fifs?

Pssst! Se hvad jeg fand frem til: Guide til vinskab og mit valg