Ved de fleste vinsmagninger eller snakke om vin ender man altid med en diskussion om druer (herunder favoritdruer) og druens performance i forskellige lande, terroirs og hvorledes producenter/winemakere håndterer druen. Efter cirka 10 år med interesse for vin er min favoritdrue ubetinget Pinot Noir (og herefter Riesling), men det har det ikke altid været. I dette indlæg vil jeg skrive om vejen til Pinot samt anbefale en producent fra Oregon.

Domaine Serene, Yamhill Cuvee 2008

Domaine Serene, Yamhill Cuvee 2008

Jeg har nemlig følgende hypotese i fem steps, der dels er gældende for min egen vinhistorik og dels er det jeg hører fra andre:

Step 0
Man er gået fra at drikke vin til at smage på vin.

Step 1
Når man begynder at interessere sig for vin, bliver man først og fremmest begejstret for kraftige, frugtige og runde vine. Vine der ikke er så komplekse og elegante, men meget voldsomme og noget entydige i smagen. Det skyldes, at de smager af meget, rimelig god kvalitet ift. pris, samt at man “ikke kan gå helt galt i byen” med dem. Det vil typisk være vine på Shiraz fra Australien eller måske noget fra Sydamerika. Hvis det skule være fra Europa, vil man nok gå efter det sydlige Rhone, da der laves billige varme vine på Syrah, som kan minde om den oversøiske stil.

Step 2
Når man har drukket frugtbomber i et par år, har man lyst til at opleve mere med vin. Dermed ikke sagt, at man stadig ikke kan nyde en oversøisk solbærgranat ved sommergrillen eller til vintergryden, men det er gået op for en, at der findes så mange andre smagsnuancer i vin. Dertil er man blevet villig til at betale lidt mere. Man smager på et tidspunkt en god Bordeaux, en Italiener eller en moderne spansk vin. Hov, det er jo noget helt andet! Her er der en anden kompleksitet uden det bliver vulgært. Man smager måske et par tyske vine på Riesling og finder ud af, at det er en fantastisk drue. En ny verden har åbnet sig, og der går længere og længere imellem de oversøiske bomber. I Europa i i prisklassen 100-400, så er jeg klart til de spanske vine, men det er en anden snak.

Step 3
Man har altid syntes, at Pinot Noir er noget tyndt, syrligt sprøjt. Men siden verdens dyreste og mest eftertragtede vine er lavet på den drue, så må der jo være noget om snakken. Men de der Bourgogne vine koster jo spidsen af en jetjager. Man forsøger sig med et par vine fra Bourgogne i prislejet 100 – 300 kr., men bliver svært skuffet (og ja, man skal betale noget mere her). Så prøver man de oversøiske fra enten Sydamerika eller Californien. De er varme i stilen, krydrede, ganske udmærkede, men mangler måske lige det sidste (det er selvfølgelig en smagssag).

Step 4
Så en dag smager man en god Bourgogne. Måske fra en god producent i Gudernes vinby Vosne-Romanee eller noget andet i den dur. Hold kæft det er godt og dyrt. Her begynder vinene ved cirka 700-1000 kroner. Men her er der en helt fantastisk næse, kølig i stilen, mindre alkohol, elegance, silkeblød, smigrende og man kan blive ved. Det vil man gerne have mere af, men man vil også gerne betale lidt mindre. Og i bund og grund er man ligeglad med navnet på flasken. I sin søgen efter denne stil, kommer man nok tættest på i Nordamerika nærmere bestemt Oregon eller Washington. Nogen vil nævne Tyskland eller Østrig, men jeg synes, de skal holde sig til Riesling og Grüner Veltliner.

Domaine Serene

Domaine Serene

Forleden var jeg forbi Per fra finewines.dk. Han har gode sager og jeg er bestemt en trofast kunde. Han har meget rimelige priser, og så er han særdeles ærlig og ligefrem, og god til at inspirere mig til nye græsgange. Nå, men han er en af dem som er begejstret for vine fra Oregon. Og det forstår jeg godt. Tag for eksempel Domaine Serene. En meget populær vin i USA, som har høstet en del omtale. Jeg synes, det her er et godt eksempel på fremragende Pinot Noir, hvor man ikke blive ruineret. Yamhill (som er den billigste Pinot i sortimentet) har bare denne fantastiske og rene Pinot-næse med hindbær og rosenblade. Den er kølig i stilen, medium fyldig og silkeblød . Lækker, lækker, lækker.