Lars inviterede vinklubben til vinbattle, hvor vi gennem flere runders blindsmagning skulle kåre en vinder. En del lande havde desværre meldt afbud til dette VM, men de ni fremmødte lande var pakket fint ind og klar til kamp.

Ni vine klar til kamp

Ni vine klar til kamp

Smageskema - den snørklede vej til podiet

Smageskema – den snørklede vej til podiet

Turneringen begyndte med en indledende runde, hvor vi alle gav point. De blev lagt sammen, og så kunne vi sende videre til semifinalen (kvartfinale sprang vi over).  Vin nr. 2 og 7 endte meget dramatisk i forlænget spilletid og skulle til omsmagning. Her blev vi enige om at sende 2’eren videre til semifinalen. På det lidt dårlige billede ovenover ses den videre udvikling, hvor vin nr. 3 vandt mesterskabet – Sassicaia 2004.

Der var flere interessante ting ved smagningen. Det ene var, at vi kårede den dyreste vin som vinder. De andre vine var bestemt heller ikke billige eller dårlige, men det bringer den evige diskussion op om pris ift. kvalitet op til overfladen. Det andet interessante var, at vi var ualmindelig skarpe til at gætte. Vi gættede rigtigt ved mange af landene og druesammensætning, men vi ramte ikke nogen producenter (Jeg kan se på mit smageskema, at jeg gættede seks lande rigtigt ud af ni). Flere gættede endda på, at vindervinen var fra Toscana.

Længe leve blindsmagning!

De smagte vine
1. Argentina: Cavas de Crianza, Malbec 2008
2. Sydafrika: La Motte, Pierneef Collection, Shiraz – Viognier 2007
3. Italien: Tenuta San Guido, Sassicaia 2004
4. Australien: Schutz, ”Red Nectar”, Cabernet Sauvignon 2009
5. Østrig: Domäne Wachau, Blauer Zweigelt ”Terrassen“ 2010
6. USA: Hartley-Ostini Hitching Post, ”Cork Dancer”, Pinot Noir 2008
7. Spanien: Celler Prior Pons, Priorat 2007
8.Frankrig: Domaine de Villeneuve Chateauneuf-du-Pape, ”Les Vielles Vignes” 2009
9. Portugal: Quinta do Vale D. Maria, Tinto 2009