Lørdag den 28. januar var der Danmarks Indsamling, som gav alle danskere mulighed for at støtte Afrikas unge. Men det var også dagen, hvor Lars fra vinklubben inviterede til smagning. Temaet var vin fra Sydafrika, og om Lars havde tænkt de to begivenheder sammen står hen i det uvisse, men vi smagte i hvert fald meget vin, og jeg håber at have støttet Afrika med et vist beløb.

Sydafrikansk smagning

Flaskerne

Lars lagde ud med spørgsmålet: ”Hvad ved I egentlig om sydafrikansk vin?”. Øh, vi måtte erkende, at vi kun kunne hoste op med et par producenter, druen Pinotage og området Stellenbosch. Vi blev indviet i, at Sydafrika som vinland har eksisteret i mere end 300 år, og at Sydafrikas placering giver et ideelt klima for vinproduktion. For at lave god vin, skal man nemlig bruge både varme, sol, kulde og en unik jordbund. Hvis markerne er placeret rigtig, så får man også den kølige brise fra havet.

Sydafrikansk smagning

Tidligt på aftenen og vi diskuterer vin

Vi skulle primært stifte bekendtskab med producenterne Simonsig og Kanonkop. De er begge gode producenter og laver vine på forskellige druer i alle prislejer. De hvide vine på Chardonnay var interessante. De mindede ikke om vinene fra Bourgogne eller fra Californien. De var hverken voldsomme, fede, småvulgære eller superelegante og komplekse, men egentlig bare nogle rigtig lækre vine som man ikke kunne sætte en finger på. Med de røde fik vi smagt på druen Pinotage, som er Sydafrikas signatur-druesort. Det er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsaut.

Vi havde en rigtig god smagning. Vi har ratet højt, og det bliver ikke de sidste sydafrikanske vine, som vi stifter bekendtskab med.

Stemningsbilleder samt vurderingsskema

Sydafrikansk smagning

Der noteres og vi er ved at være kommet gennem første runde

Sydafrikansk smagning

Pause! Peter ligger vist vandret...

Sydafrikansk smagning

Få fingeren ind din winesnob! Paul Sauer fra Kanonkop. Damn den er god!

Sydafrikansk smagning

Næsten kun sjatter tilbage. Godt arbejde drenge

Sydafrikansk smagning

Lidt trætte? Nej, vi har bare fået et par glas...

Sydafrikansk smagning

Svedige gardiner

Lars Peter Kai Anders Jacob Simon Point i alt
Cascinetta Vietti, Moscato d’asti, 2009 (starter) 84 92 85 86 85 87 87
Simonsig, Chardonnay, 2008 91 92 93 91 92 90 92
Neil Ellis, Chardonnay, 2009 92 92 91 91 90 88 91
Simonsig, Tiara, 2004 90 89 89 91 90 91 90
Kanonkop, Cabernet Sauvignon, 2002 92 91 90 89 91 87 90
Simonsig, Redhill Pinotage, 2006 93 90 93 93 91 92 92
Kanonkop, Pinotage, 2006 91 92 91 91 91 88 91
Simonsig CGW, Petit Verdot, 2002 90 89 85 85 85 89 87
Kanonkop, Paul Sauer, 2005 95 94 95 94 94 94 94