Portugal er verdensberømt for portvin. Især vintage port der fra de gode huse i de gode årgange kan holde i en menneskealder og udvikle sig positivt gennem årene. Graham’s, Taylor’s og Fonseca er efter min mening flagskibene, men også et par af de nye huse som for eksempel Wine & Soul skal man holde øje med. Deres Pintas 2004 er outstanding. Nok om portvin i denne omgang. Vinklubben havde portugisisk vinsmagning lørdag 26 marts og temaet var portugisisk rødvin.

Jacob på et højt koncentrationsniveau

Jeg har smagt både gode og dårlige vine fra Portugal, men noget siger mig, at deres rødvine har været lidt oversete – stået i skyggen af de berømte portvine – men at det så småt er ved at gå op for folk, at vinlandet Portugal kan og vil mere end portvin. Jacob havde sammensat et meget fint program, hvor vi fik stiftet bekendtskab med nationaldruen Touriga Nacional, regionen Douro samt en af topproducenterne Crasto. Set i bunden af vinglasset, så var det en perfekt måde at blive introduceret til de røde vine fra Portugal.

Portugisisk vinsmagning

En del glas senere...

Alle vinene var gode. Vi var glade og generelt gavmilde med points. Alligevel svingede vi en del. De højeste karakterer faldt til Quinta do Crasto Vinha da Ponte 2003 og Xisto 2005 Roquette& Cazes. Begge fantastiske vine, men de var også i den dyre ende. Vi var enige om, at Touriga Nacional 2007, Herdade do Esporao virkelig var value for money. Den koster ca. 250 kr.

Lars Peter Kai Anders Jacob Simon Point i alt
Champagne (uden for tema) André Beaufort Brut NV, Ambonnay 92 88 91 89 91 89 90
Só Touriga Nacional 2007, Bacalhôa Vinhos, Peninsula de Setúbal 82 88 87 85 85 88 86
Touriga Nacional 2007, Herdade do Esporao, Alentejano 94 93 92 89 94 92 92
Vinha do Intante 2008, Quinta do Infanto 87 89 88 86 91 87 88
Quinta do Vale Meao 2006 94 91 90 93 93 90 92
Crasto 2008 87 89 88 87 90 86 88
Quinta do Crasto Reserva 2007 94 93 92 91 94 91 92/93
Quinta do Crasto Vinha da Ponte 2003 96 92 94 93 96 91 94
Xisto 2005 Roquette& Cazes 95 90 93 91 95 92 93
Portugisisk vinsmagning

Lars duftebattler to vine

Glæder mig allerede til næste gang