Chile er storleverandør af billige vine, og i Danmark er vinene vildt populære. Chile er i dag en af de største importører (se Rasmus’ kommentar og læs mere på hans blog) til det danske marked, men heldigvis er flere danske importører også begyndt at indføre spændende kvalitetsvine.

Peter7

Det bliver stort det her! Peter fortæller begejstret om sin jagt på vinene til dagens program

Peter havde inviteret vinklubben til chilensk vinsmagning. Det var blindsmagning, men jeg kan godt afsløre, at programmet ikke bød på de billigste hverdagsvine. Flaskerne var pakket fint ind i sølvpapir og Peter lagde ud med at fortælle, at vi primært skulle smage vine fra området Colchagua. Området ligger sydvest for Santiago og området er ikke bestemt stort. Klimaet i Chile er perfekt til vinproduktion, og dette område er blevet kaldt det nye Napa Valley. The Wine Enthusiast kårede det i 2005 til årets vinområde, og det er der måske en god grund til. Det ligger lige ned til vandet, der er ingen smog, fint terroir, lav luftfugtighed, varm sommersol og sprøde og kølige nætter . Tjek det her website, det giver et godt visuelt overblik over området og viser udvalgte producenter.

12

Foto: Laplayawine.com

Generelt kan vi sige, at alle vinene var gode og lå på et stabilt niveau. Mange af dem var lavet på flere forskellige druer, hvor Chiles nationaldrue Carménère gik igen. Det er en druesort, som stammer fra Bordeaux (Médoc regionen) og er en del af Cabernet familien. Chile er i dag det land som producerer langt størstedelen af Carménère vine.

Vi har ratet mellem 87 – 91 point og vi smagte ikke en eneste vin, som vi syntes var under middel eller decideret kedelig.  Det er selvfølgelig svært at sammenligne oversøiske vine pga. de enorme afstande, men jeg mener, at de chilenske vine synes mere komplekse og interessante end de australske vine i dette prisleje. Thumbs up til Chile.

Simon Lars Peter Anders Jacob Kai Point i alt
Cartagena, Pinot Noir 2010 90 89 91 90 91 89 90
San Marino, Sauvignon Blanc 2009 86 89 87 85 87 88 87
Altair Sideral, Cabernet Sauvignon(CS) 2005 88 88 90 85 87 89 88
De Martino, Malbec, Carmenere 2007 89 87 89 87 88 90 88
Cenit, CS, Malbech, Petit Verdot. 2007 90 91 89 89 89 92 90
GE, Syrah, CS, Merlot, Carmenere 2005 91 92 90 90 90 90 91
Altair, CS, Merlot, Carmenere 2004 89 88 89 88 92 91 89
Viu Manet, El Olivar, Malbec 2007 92 90 87 93 91 92 91
Casa Lapostolle, CS 2007 89 86 88 89 87 90 88
Pangea, Syrah 2007 90 85 89 87 88 91 88
Montes Folly, Syrah 2007 90 90 90 90 91 92 90
Clos Apalta, Carmenere, Merlot, CS 2000 92 91 91 92 90 92 91
Hacienda Araucano, Sauvignon Blanc 2010 87 90 86 86 87 86 87

Peter havde sørget godt for os. Vi fik virkelig et godt hjemmebagt brød, gode oste, pølser og skinker. Mums!