Jeg er lige kommet hjem fra en skøn vintur til Provence med to gode venner. Set i bakspejlet kunne det have været blevet til en filmkrydsning af Sideways og Tømmermænd i Thailand.

28

Ideen kom fra, at min kæreste og jeg købte et byhus i Arles (som i øvrigt kan lejes) i sommer. Arles er bulls eye ift. Chateauneuf du Pape, Languedoc Roussillon og Cote de Provence. Imidlertid ligger det også 30 minutters kørsel fra middelhavet og området har nogle af de mest fantastiske bistroer og michelinrestauranter i Frankrig.

Nå, men vi ankom til Arles og brugte første dag på at chille i byen og kun besøge én producent Domaine de Trevallon. Det er en ret berømt producent i Provence, og de bor 20 min. fra Arles. Bedstefaren var gode venner mer Picasso, hvilket tydeligt ses på etiketten. Deres vine smager godt og er egnet til lagring. Så var vi varmet op, og dagen efter skulle vi besøgefem producenter i Chateauneuf du Pape:

Domaine de Cristia
Domaine de Pegau
Domaine de Marcoux
Mas de Boislauzon
Clos st. Jean

Dagens første oplevelse var klart den bedste vinmæssigt. Det skyldes deres forskellige udtryk i vinene, hvor mange vine fra andre producenter ofte er ret ens i stilen og bliver mere og mere intense og elegante, når de stiger i pris. Vi blev budt velkomne af Dominique og Baptiste, og de knappede hurtigt en masse vin op (2010/2011) og hældte fadprøver af 2012  op. 23Jeg vil her fremhæve de bedste. Deres Chateauneuf smager ret godt og er rimelig klassisk i stilen. Top cuveen Vielle Vignes er fantastisk og helt unik i udtrykket. Næsen bærer præg af lidt mint og eucalyptus, lakrids og mørke solbær. Og så fik vi Cuvée Renaissance med  70 % Grenache fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på over 100 år, 20 % Mourvèdre og 10 % Syrah. Meget elegant og den mest frugtige og kraftige vin i sortimentet. Herfra gik vi over til at smage på deres vine Chapelle St. Theodoric som er et fælles projekt mellem Baptiste og den amerikanske importør Peter Weygandt. Her blev vi for alvor blæst tilbage…..

De to marker La Guigasse og Pignan ligger i det nord-østlige Chateauneuf du Pape og er naboer til den berømte vinmark hos Chateau Rayas. Begge vine er fremstillet på 100% Grenache fra meget gamle vinstokke med en alder på 50-100 år, og det er tydeligt på grund af elegancen, at vinen kommer fra mere sandede marker end de andre vine. Der laves få tusinde flasker af hver vin, og Domaine de Cristia får kun 20 % af produktionen. Resten ryger til USA. Og for at sige det ligeud – hold nu kæft de smager godt! Så elegante og velbalancerede. I en blindsmagning ville jeg aldrig gætte på Chateauneuf men nærmere Bourgogne, selvom den ikke er typisk Pinot i næsen. Men jeg ville heller ikke gætte på Grenache. Klart det bedste vin på turen, og faktisk noget af det mest interessante jeg har fået længe.

De andre producenter var også gode. Pegau laver en fantastisk Cuvée Reserve som jeg efterhånden har drukket i mange årgange. Giv den altid minimum 5-10 år i kælderen før den åbner sig rigtigt op. Hos Marcoux smagte vi en yderst interessant hvid  Chateauneuf 2004 som var fremragende, og så hendes topvin Châteauneuf-du-Pape Vieilles Vignes 2011. En anden god oplevelse var topvinene fra Clos St. Jean Cuvée Deus ex Machina 2011 og Cuvée La Combe des Fous 2011. Fantastiske vine som desværre var udsolgt. til gengæld var de to brødre så søde at forære os en Chateauneuf du Pape 1976 (To af os er fra 1976). De sagde, at den nok var død, men 1 ud af 10 plejer at være god i den årgang. Vi kørte tilbage til Domaine de Cristia senere for at hente vine, og vi knappede den op med dem.

39

Den var desværre død, men så fandt vi da bare noget andet 🙂 Nå, vi fik også besøgt en del andre producenter og var til vinfestival i Chateauneuf du Pape, men det må jeg skrive om en anden gang. I stedet for vil jeg fremhæve et par fantastiske restauranter. Vi spiste en frokost, som Dominique fra Cristia anbefalede os. Den hedder La Table de Sorge og er seriøst en af de bedste restauranter jeg har besøgt som ikke har en michelinstjerne. Det koster 58 € for en frokostmenu, og det er bare for lækkert. Vi besøgte også La Cabro D’or (1. stjerne) til aftensmad, hvilket også var fremragende. Det koster 100 € for en menu, hvor de bare bliver ved med at komme med mad til man er spist i sænk. Tjek nogle madbilleder fra vores tur:

Madbilleder fra turen

Vi havde en supersjov tur, hvor vi grinede det meste af tiden. Alle producenterne var søde, og vi fik virkelig smagt os igennem Chateauneuf du Pape. Næste gang vil vi tage en Wine Tour, hvor vi stadig har base i mit hus i Arles, men vil køre en time vest på i nærheden af Montpellier for at kaste os over vinene der. Her er et par billeder fra turen.

Oplevelser fra turen


Og så selvfølgelig et par vinflasker