Producenten Petrolo er en af mine absolut favoritter i Italien. De udfordrer konstant sig selv i produktionen og gør alt for ikke at gå mainstream eller producere gigantiske mængder simple og upersonlige vine.

IMG_7219

Marco er en superflink fyr, og han gjorde sig virkelig umage for at jeg fik en god rundtur

Nu hvor jeg alligevel er i det nordlige Umbrien og dermed tæt på Toscana, ville jeg meget gerne besøge denne stjerne. Produktionen er så lille, at de ikke gør et nummer ud af at vise vinproduktionen frem eller sælge vin til attraktive priser on location som så mange andre. Men efter en længere emailkorrespondence frem og tilbage bliver der sat en guided tour i stand. Jeg ved, at Saccicaia ikke åbner dørene og jeg tænker, det er det samme med Gaja. Måske er det et spørgsmål om tid før Petrolo gør det samme! En forskel er dog, at man kan indlogere sig hos Petrolo, så måskw de ikke helt lukker porten.

Nå, jeg kører ad de snoede bjergveje med absolut tillid til min GPS, og på et par kilometers afstand kane jeg på toppen af et bjerg se det velkendte borgtårn fra Etruskertiden som er afbilledet på topvinen Galatronas etikette. Et lille skilt viser hvor man skal dreje af og herefter går det kun opad. En smal grussti med vinmarker og olivenmarker på hver side fører mig op til Tenuta di Petrolo (Godt vi ved biludlejningen var blevet opgraderet med en Volvo V60 turbo ;-))

IMG_7230

Billedet er taget fra villaen Petrolo, og på toppen af bjerget kan man svagt ane tårnet fra HGalatronas etikette

Da jeg ankommer, hører jeg tre meget støjende mænd stå og bande og svovle. Jeg spørger pænt efter Marco som skulle vise mig rundt. MARCO bliver der råbt, og en ung mand kommer ud. Jeg bliver budt pænt velkommen af Marco. Han taler flydende engelsk og undskylder larmen fra sine kolleger med at oplyse, at en pumpe var gået i stykker, hvilket er grunden til ophidselsen på gårdspladsen.

IMG_7217

Pragtfuld villa med fantastisk view. Tegnet af arkitekten Massimiliano Soldani mellem 1700 og 1750

Selve hovedbygningen er utrolig smuk. Den er tegnet af arkitekten Massimiliano Soldani mellem 1700 og 1750. Villaen har en have på over en hektar, der udover en svimmingpool og tennisbane har den mest fantastiske udsigt over det Toscanske landskab. Som turist kan man bo i denne villa, og det kunne jeg godt finde på en dag. I 1947 ankom den nuværende familie, der så vidt jeg husker, var bronze eller gulvsmede i Firenze.

IMG_7213

Dette hus er fyldt op med tønder (2009 produktionen) I baggrunden ses et gult hus. Det kan man leje og er beregnet til 8 personer

De havde til at begynde med som sådan ikke noget med landbruget at gøre, og i en lang periode gjaldt det om at producere så meget vin (Chianti) som muligt på stokkene. For et godt årti siden sadlede man om, og besluttede at satse på vinproduktion ud fra devisen kvalitet frem for kvantitet. Marco fortæller, at alle druer er håndplukket og de lægger druerne i små kurve med max 10 kg., så de ikke bliver mast. På samlebåndet er de herefter meget omhyggelige med at frasortere dårlige druer. På grund af den lille produktion kan de arbejde meget agilt. Han nævner for eksempel årgang 2008, hvor der havde været meget regn, og de beslutter derfor allerede at høste i midten af August. Alle ekstra hænder samt en del af det faste personaler er på ferie, men det lykkes dem med halvt mandskab at høste, og de får lavet en fantastisk vin. Klar fordel ved lille produktion.

Der arbejder kun 15 mand på gården, og Marco fortæller, at han har sådan en multifunktion. Meget af tiden går med at hjælpe til med produktionen, men han er ikke ansat til noget bestemt – her arbejder man bare og hjælper hinanden.

Vi kommer ind i vinkælderen og produktionsområdet, hvor der er en del tønder. Min opmærksomhed retter sig mod en mørk væg i baggrunden med gamle flasker. Marco fortæller, at det er alle de gamle årgange. Da man ikke satsede på kvalitetsvine dengang, så smager det meste lidt besynderligt, men der kan være nogle virkelig sublime vine imellem. Dem sender de så på laboratorium og prøver at lære noget fra. De kommer trods alt fra samme terroir.

IMG_7222

Årgang 1947 og frem

IMG_7224

Jeg gad godt smage på sådan en lille granat

I den gamle ende af kælderen ser man også de gamle oprindelige cementtanke, men de bliver ikke brugt længere.

IMG_7227

To gamle cementtanke

IMG_7228

Tønderne ligger på hjul, så de løbende kan dreje dem rundt. Det er for at undgå, at vinen ikke kommer til at smage for meget af fad.

Når vinen er færdiglagret i de enkelte tønder, blander de indholdet fra alle tønderne i en kæmpe silo. Det skyldes, at den færdige vin bliver ens. Fra siloen går der en slange til enorme cementtanke og vinen fordeles. Her udvikler vinen sig ikke. Man kan vel sige, at den tager en pause og  bliver sat på standby og de kan arbejde med den.

IMG_7229

Når der er vin i tankene, så myldrer folk rundt herinde, siger Marco

Hos Petrolo laver de fire forskellige vine og i alt ca. 5000 kasser om året. De to mest berømte er topvinen Galatrona på Merlot, men den største produktion er Torrione på Sangiovese. De eksperimenterer dertil med endnu en vin på Sangiovese. Den hedder Bòggina, men Marco siger, at de laver så lidt (to tønder) om året, så den bliver mest solgt lokalt. Sidste vin er en Grappa.

IMG_7225

En relativ ny og ukendt vin fra Petrolo

I Danmark kan man købe vine fra Petrolo hos Phillipson Wine

Torrione:
Druesorter: 100% Sangiovese
Årlig produktion: 3150 ks.
12 mdr på fransk eg

Galatrona
Druesorter: 100% Merlot
Årlig produktion: 400 ks
Fadlagring: 18 mdr på franske barriques