Jeg ved ikke så meget om Chablis, fordi vinene derfra aldrig har gjort så stort indtryk på mig. Men efter at have besøgt den lille by og smagt et udvalg af toppen af poppen derfra, er der åbnet et nyt vinkapitel i mit liv.
Billedet er taget ved Christian Moreau, hvor man kan se de fine marker i baggrunden
I det sydlige Bourgogne finder man de berømte hvide fra Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet, og det er mit indtryk, at vinene fra Chablis altid har stået i deres skygge. Chablis er en del af Bourgogne og så alligevel ikke. Det ligger nordvest for resten af vinområderne i Bourgogne, og ligger egentlig nærmere Champagne end den berømte strækning nord for Beaune. Men heldigvis befinder Chablis sig indenfor kalkbæltet, som sikrer disse områder fabelagtige vine.
Jeg er så heldig, at nogle gode venner af familien har tilbudt os at låne deres landsted 50 km. fra Chablis, så hvorfor ikke besøge byen – jeg var i hvert fald nysgerrig. Byen er en meget hyggelig fransk landsby, som er omringet af vinmarker. Næsten alle vinproducenterne har huse i selve byen og alle besøg kan klares på gåben.
Vinene fra Chablis er inddelt ud fra følgende kvaliteter: Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru. Jeg havde lavet lidt research inden ankomst, og jeg havde besluttet mig for at besøge Christian Moreau og måske William Fevre samt Billaud-Simon. Det endte med et besøg hos den karismatiske Christian (som jeg vil berette om her), og så fik jeg smagt alle vinene fra William (som er glimrende).
Da jeg går ind på domænet kommer Christian venligt og siger goddag. Det går hurtigt op for mig, at han er et rigtigt familiemenneske. Han er lidt rundt på gulvet, fordi han er i gang med at invitere sine børn og børnebørn til et middagsarrangement.
Christian går målrettet mod smagebordet. Han skal nemlig nå at hente en af sine børnebørn fra tennis om en time
”Børn og børnebørn er i alt blevet til 34 stykker. Nå, kom indenfor, og lad mig vise dig rundt. Det er i dag min yngste søn Fabien der er winemaker. Vi har været i gang siden 1814, så det er femte generation. Vi hjælper hinanden med alt fra håndplukning af druerne til tilsmagning af vinen. Om lidt skal du smage vores 2010, som endnu ikke er kommer på flaske”.
Der skal altid laves noget. Her er de i gang med at pakke og sætte label på
Vi kommer ind i en kæmpe hal fyldt med tønder. Fra den ene ende kommer Fabien imødekommende og hilser på. Han ser meget rar ud. “Vi begynder fra en ende af og slutter med Grand Cru”, siger Christian smilende.
Når en dansk dreng siger bång sjur, kan man ikke lade være med at smile
Jeg må sige, at alle deres vine er fremragende. Der var en tydelig trappestigetendens fra Chablis til Grand Cru i forhold til power og mineralitet, og det er nok kernen ved vinene fra Chablis. De bliver måske ikke så meget mere komplekse og elegante jo dyrere de er, men de bliver i hvert fald mere mineralske og intense. Jeg kan godt lide denne mineralitet, så jeg må nøjes med de dyre dråber.
Her kommer en spand med de fine dråber fra Chablis Grand Cru "Les Clos". Og lige fra tønden
Mine to favoritvine fra domænet er Chablis Grand Cru “Vaudésir” og Chablis Grand Cru “Les Clos”. Den første er meget mineralsk, hvor den anden er lidt mere elegant. Jeg købte en blandet kasse 2009 med de to. Jeg ville gerne have haft dem i 2008 (bedre årgang til lagring), men de havde ikke flere.
Næste omgang ag Clos
Hvor mange der kommer med hjem til København, det må tiden vise. Det er altid svært at gemme vine, selv om jeg så gerne vil.
Hej Simon,
Selvom mine erfaringer med Chablis er begrænsede, så har jeg også et par strålende minder om fantastiske vine fra området. For en ‘new world-dame’ som mig er de ret anderledes end, hvad jeg er vant til, men jeg er vild med deres koncentration, rene citrus (citron/meyer lemon)og vist nok det, du kalder mineralitet (jeg tror, jeg ved, hvad du mener med det, men jeg har selv svært ved at pin pointe denne smagskomponent). De to Chablis’er, der står tydeligst i min hukommelse er 2006 Domaine Simonnet-Febvre Chablis Grand Cru ‘Les Clos’ og så netop en af Christian Moreaus: 2006 Domaine Christian Moreau Chablis Grand Cru ‘Blanchots’
Fortsat god fornøjelse i det franske vinland.
Nanna
Hej Nanna
Dejligt at du også har et par gode vinoplevelser med vine fra Chablis. Jeg har desværre ikke smagt vine fra Domaine Simonnet-Febvre, men det er hermed noteret.
Med hensyn til mineralitet, så er det jo et underligt ord i forbindelse med vin. Det kan i hvert fald ikke henvise til mineralerne i vinen, da der ikke er mange af disse. Jeg er ikke stødt på nogen egentlig forklaring af ordets betydning ifbm. vin, men det optræder i masser af sammenhænge. Måske er det bare et buzz word? Jeg møder det mange steder og har altid tænkt, at andre forstår ordet som mig, men det er jo langt fra sikkert. Og som jeg husker fra min tid på universitetet, så skrev Wittgenstein, at “Et ords betydning er dets brug i sproget”.
Her er mit bud på en forklaring af mineralitet.
Jeg er meget glad for tyske vine på Riesling. De bedste af disse vine gror på meget stejle terrasser (Schiefferterrassen), hvor rødderne fra vinstokkene skal søge ekstremt dybt for at få vand. På deres vej er de omgivet af skiffer, flint, klippe, kalk etc., men ikke meget jord. Det giver vinene denne snert af flint, stålsathed og friskhed i smagen, og de kan være let perlende (næsten mousserende), lige ved åbningstidspunktet. Så mineralitet handler for mig om, at vinene kommer fra et terroir, der giver vinene disse smagsnuancer. Det synes jeg at kunne smage i vinene fra Chablis, men slet ikke i samme grad som de gode tyske. Håber det giver mening. Og hvis du finder en faglig fornuftig udlægning af begrebet, vil du så ikke være sød at kaste et link her på bloggen.
Bedste sommerhilsner
Simon
Hej Simon
Det er fantastisk at følge din tur rundt i det franske, sådan live. Det er ved at være nogle år siden jeg sidst var der, og på rigtige vinslotsbesøg har jeg ikke været siden jeg som barn ferierede der år efter år med mine forældre. Desværre var jeg dengang for lille til både at værdsætte og nyde godt af disse besøg, så jeg føler virkelig jeg har noget at komme efter.
Jeg kan læse ud af dine indlæg fra turen so far, at du gerne køber en kasse med hjem fra hvert sted, og jeg har netop tænkt på om ikke man næsten føler man BØR gøre det? For det lader jo til at de virkelig strækker sig langt for at give dig en god oplevelse. Men måske det bare er en del af gamet, at måske køber folk noget, måske gør de ikke.
Hvad er dine følelser når du står der? Har du på forhånd besluttet dig for at du vil købe noget med, eller køber du på baggrund af en god smagning? Jeg er nysgerrig
Hilsen Jesper
Hej Jesper
Mange tak for de nysgerrige og gode spørgsmål. De fleste producenter jeg har besøgt, er meget høflige og gæstfrie. De giver udtryk for at føle sig værdsat, fordi man vælger at besøge dem i stedet for alle mulige andre. Det skyldes nok, at de fleste producenter har huse i små byer sammen med måske 50 -100 andre, så der er rigeligt at vælge imellem. Og så hjælper det nok på det, at jeg fortæller dem om, hvorfor jeg netop gerne vil besøge dem.
Generelt vil jeg sige, at producenterne er gode til at skilte med at man kan smage og købe. En undtagelse kan være hos de mere berømte og producenter med ekstrem dyre vine, hvor alt deres vin er eksport. Derfor har jeg aldrig følt nogen købetvang ved mine besøg, og jeg har aldrig oplevet noget pres eller skuffelser fra deres side. Ofte vil de endda gerne have, at man smager hele deres sortiment, så det er vigtigt at spytte ud, hvis man er i bil. Du skal tænke på, at mange steder sælger de vinen et godt stykke under halv pris ift. hvad den koster i DK, så jeg tror egentlig ikke, de tænker så meget over muligheden for et et lille salg eller ej. Det vigtige for dem, er at have gode aftaler med vinleverandører verden over.
Inden jeg skal besøge et vinområde, så laver jeg research for at få mest ud af mit besøg. Jeg finder de producenter, som jeg meget gerne vil besøge. Så laver jeg en liste med “need to visit” og “nice to visit”. Jeg skriver deres adresser ned (til min GPS), printer evt. artikler og anmeldelser og tjekker prisniveauet i DK ift., om det kan svare sig at købe noget med hjem. Herefter skriver jeg til et par af producenterne for at få en aftale i hus. Denne sommer har jeg for eksempel lavet to aftaler med producenter i Champagne (skriver om det snart). De andre steder har der enten været åben eller også har jeg ringet på.
Om jeg køber noget afhænger først og fremmest af, om jeg er kørende eller flyvende
Denne sommer er det bilferie, og jeg har smidt en temmelig stor tagboks på bilen, så der kan være en del kasser i bagagerummet. Husk at parkere i skyggen på hjemvejen samt at høre med aircon. Og så afhænger det selvfølgelig af, om vinen smager godt, og om den er billigere. I Tyskland og Frankrig oplever jeg næsten altid, at det er ca. halv pris eller derunder, hvor det i Italien fx. ikke er så meget billigere. Hvorfor, det ved jeg ikke.
Bedste hilsener
Simon
Hej Simon
Fantastisk svar, jeg har taget mig adskillige noter der nok skal komme mig til gode, den dag jeg selv hiver familien med på sådan en tur
Glæder mig rigtig meget til at læse om turen til Champagne, og så håber jeg der kommer lidt kommentarer på de vine du har købt. Bare de bedste af dem
Hvis du har læst lidt med ovre på min blog, ved du at jeg jo er lidt i gang med at finde “den” franske vin der kan overbevise mig om at det er der jeg skal lægge mine penge fremover, så forhåbentlig kan du komme med gode forslag. Som det er nu synes jeg man får langt mere vin (læs: god og lækker smag) for pengene, andre steder.
Indrømmet, fransk vin kan være fantastisk, især vine fra Bordeaux, men “desværre” var min indgang til franske vine en Pichon-Longueville Baron fra 1990. En sublim vin til voldsomt mange penge, og hvordan skal jeg kunne matche det? Jeg har i hvert fald ikke råd til at lægge den slags penge, hver gang jeg skal drikke fransk
Hilsen Jesper
Hej Jesper
Jeg har lagt en kommentar til det her indlæg på din blog om mit syn på de franske vine samt et par tips til producenter: http://www.vintanker.dk/2011/06/et-besg-i-brdr-ds-vinhandel.html. En Baron fra 1990 må have smagt fremragende.Jeg har en tese om, at når man begynder at interessere sig for vin, bliver man begejstret for de oversøiske vine med deres saft og kraft samt høje mængde alkohol, men med tiden søger man mod de lettere og komplekse vine fra Europa. Måske holder det ikke, men sådan har det været for mig.
Bedste hilsener
Simon
PS: Spændende at følge din vej rundt i vinens verden
Hej Simon
Tusind tak for din kommentar på min blog. Den er læst med stor glæde og nu også kommenteret
Jeg kan fortælle dig at Baron’en fra 90 var en fantastisk oplevelse, og jeg deler fuldt ud din tanke om at man begynder at rette brillerne mod det mere komplekse som Europa kan byde på, når først man har været igennem de første møder med vinens verden, der som du skriver, ofte er de oversøiske frugtbomber.
Ikke at de ikke er fantastiske, for jeg har jo netop lige skrevet et indlæg om australske Mollydooker som jeg synes er helt fantastiske, men det er rigtigt at det er en anden oplevelse end en fin lille fransk vin.
Jeg har stadigt mange oplevelser til gode, og jeg suger til mig af direkte anbefalinger på vin man bare bør smage. Også derfor jeg med stor glæde læser din blog, ikke mindst beskrivelserne fra din vinklub og så selvfølgelig dine videosmagninger
Det glæder mig at du følger med i min vej rundt i vinens verden, selvom jeg ofte lidt føler mig som kuglen i en pinball-maskine. Den ene flaske jeg åbner kan være helt sublim, for at den næste vin jeg smager så er en stor skuffelse. Men jeg føler at jeg er ved at spore mig lidt ind på hvad jeg kan li, og jeg kan mærke at det hele tiden udvikler sig.
Jeg har en idé om at jeg snart skal lære at drikke Pinot Noir. Da den efter min forståelse er så skøbelig og delikat, er det nemt at lave dårlig vin på den, hvorfor jeg også kun har haft dårlige erfaringer med den. Men alle roser den til skyerne, og jeg må snart finde “flasken”, der viser mig hvad det er folk flipper sådan over
Nå, det blev et langt indlæg, og med en lille smule hi-jack af dit oprindelige indlæg. Det beklager jeg.
Fortsat god tur rundt i det franske.
Hilsen Jesper
Hej Jesper
Du skulle overveje at begynde med de amerikanske på Pinot Noir. De har lidt mere alkohol, er lidt kraftigere, men de er virkelig gode. Tjek Nannas blog http://vinensvildevesten.blogspot.com/. Hun har virkelig godt fat i det amerikanske. Her er et par gode danske shops til Pinot fra USA.
http://www.kkwine.dk/
http://shop.cphwine.dk/
http://www.finewines.dk/
Mollydooker er efter min mening afgjort i den bedre ende af oversøisk vin. For noget tid siden smagte jeg dem alle sammen til en smagning (http://vinisten.dk/2011/05/australsk-smagning-pa-hotel-og-restaurantskolen/). Min favorit er helt klart Blue Eyed Boy
Bedste hilsner
Simon
Hej Simon
Jeg har et par gange kigget lidt over hækken til Nannas blog, men nu vil jeg da helt sikkert følge mere seriøst med, og samtidig se lidt tilbage i hendes tidligere indlæg. Måske hun selv kan komme med nogle fantastiske bud, hvis jeg ikke lige finder noget
Rigtig interessant med Blue Eyed Boy, for jeg har overvejet den men samtidig tænkt at jeg hellere ville bruge pengene anderledes (f.eks. på Gigglepot), men nu skal jeg måske ændre holdning.
Mollydookers topvin er deres Velvet Glove til omkring en tusse, og den er jo også 100% Shiraz. Løfter den sig op og kan noget HELT andet end Blue Eyed Boy til en tredjedel af prisen? Det er lidt DET min tanke omkring Shiraz kredser sig om 
Synes du den smager som Shiraz nu engang gør, eller byder den på noget mere/spændende? Jeg har f.eks. nogle flasker Torbreck The Struie liggende, og det er en forholdsvis dyr vin (ca. samme pris som Blue Eyed Boy), og det smager virkelig godt, men på bundlinjen er det jo Shiraz. Håber du forstår hvad jeg mener
Hilsen Jesper
Hej Jesper
Nej, The Blue Eyed Boy synes jeg ikke byder på “noget mere”, men det er den vin i serien som smager mig bedst. Der er fuld smæk på, men den er ikke nær så skarp/kantet i smagen som The Boxer. Jeg husker også en del lakrids, og det kan jeg godt lide.
The Carnival of Love, The Enchanted Path og The Velvet Glove er to til tre gange dyrere, og jeg synes ikke man får så meget mere for pengene. Som jeg konkluderede i indlægget, så vil jeg hellere købe dyr vin fra andre lande end Australien.
Det mere/spændende du søger, vil jeg dog mene du kan finde i Torbreck The Descendant 2006, som jeg også smagte. Den er dyr og fremragende. Og så er der Penfolds Grange, som er en af de bedste vine, som jeg har smagt
Bedste hilsener
Simon
Hej Simon
Ah ja, den sagnomspundne Grange
Jeg kan godt mindedes at have læst at du har smagt den, og jeg har været misundelig lige siden (selvom jeg så absolut under dig den). Den står helt klart på min liste over vine der skal smages. Jeg kender The Descendent af navn, men har ikke tænkt på den som emne. Det må jeg gøre. Når nu vi taler Torbreck er jeg da også nysgerrig efter hvordan RunRig smager 
Åh, alle de vine man gerne vil smage.
Hilsen Jesper
Hej Jesper
Jeg er så enig. Selvom jeg har smagt meget, så kan man jo blive ved – og heldigvis for det
Jeg har aldrig smagt RunRig, så den har jeg også til gode.
Bedste hilsener
Simon
Hej Simon og Jesper,
Tak for interessen for min blog. Det er skønt at høre, at I læser med. Jeg er en kæmpe Pinot Noir-fan, men er flasket op på New World-vine, så jeg tror, jeg har et andet indtryk af denne skønne drue end de eurofile vinelskere. Her er nogle af mine yndlingspinot’er fra Californien:
DuMOL: Både deres Russian River Valley-Pinot’er og deres enkeltmarksvine er helt eminente. I den tunge, mørke ende af skalaen, men meget afbalancerede og med den fine blanding af vilde skovbær og anis, som jeg sætter så stor pris på.
Rochioli: Deres Russian River Valley Pinot er høj klasse – og husets egen Rochioli-vinmark er i så høj kurs, at andre kultproducenter (fx ovennævnte DuMOL og nedennævnte Williams Selyem) også laver enkeltmarksvine på druer herfra. Jeg har kun smagt deres appellation-vine (2008 og 2009 Russian River Valley), og de er virkelig lækre. Hindbær, lakrids, salvie – og så ligger de lige et nyk under de andre prismæssigt, hvilket jo også er meget sympatisk.
Williams Selyem: En anden af mine absolutte favoritter. De laver et ret stort udvalg af både enkeltmarks-pinoter og appelation-pinot’er (Sonoma County, Sonoma Coast, Russian River Valley og Central Coast). De kan være meget forskellige, er i mine øjne alle super lækre, nemme at gå til, men stadig komplekse og interessante. WS er i øvrigt über kult efter flere ganeg at have scoret 100 pt. i de amerikanske vinpublikationer.
Kosta Browne er et andet must, hvis man er californisk Pinot-fan. De er svære at få fat på i Californien, hvor man skal stå på medlemslisten i årevis, før man får lov at købe deres vine. Danskere kan imidlertid købe dem hos den danske importør – så der er i hvert fald mindst en grund til, at jeg glæder mig til at flytte hjem til Danmark igen
En anden producent, som fortjener at blive nævnt, er Merry Edwards – de har ikke så mange år på bagen, men har allerede fået skabt sig et navn – med rigtig god grund.
Hvis du gerne vil prøve en lidt lettere pinot-stil, som eftersigende skulle ligge lidt tættere på den europæiske stil, så skal du nok forlade Russian River Valley og søge mod Sonoma Coast – eller det, som producenterne helt ude ved Stillehavet kalder ‘the true Sonoma Coast’. Her finder du blandt andet Hirsch og Failla, som trodser det ekstreme klima og den umulige beliggenhed og lave fine, elegante Pinot’er, som er lidt spinklere end deres fætre fra Russian River Valley, som ligger trygt og godt lidt længere inde i land.
DuMOL, Williams Selyem, Rochioli, Hirsch og Fallia forhandles af KK Wine, Merry Edwards forhandles af Otto Suenson, og Kosta Browne forhandles af Goodgrape.dk
Jeg stopper her, men har mange flere anbefalinger i ærmet (også af Pinot’er fra andre regioner og til lidt lavere priser) – så sig endelig til!. I finder forresten lidt mere indgående beskrivelser af de fleste ovennævnte på min blog, hvis det har interesse.
Bedste hilsener, Nanna
Hej Nanna
Tak for den dejlige gave med anbefalinger. Jeg må snart få drukket lidt ud i kælderen, så jeg kan få købt nye vine. Jeg vil gerne lave en amerikansk Pinot smagning med vinklubben på et tidspunkt, så jeg er virkelig glad for dine gode indspark. Jeg smagte jo en vin fra Merry Edwards, og den var fremragende. Jeg er sikker på, at de andre du nævner, også må være fantastiske, så en dag må jeg gå amok hos KK Wine med dine anbefalinger i baghovedet.
I love Pinot
Bedste hilsner
Simon
@Simon: Ang. mineralitet, så tager Holmgård begrebet under kærlig og kyndig behandling her:
http://hipsomhap.wordpress.com/2010/04/21/hvad-er-mineralitet/
Det er en rigtig interessant debat
Bedste hilsener, Nanna
Ah ja, Holmgårds fine pen har behandlet emnet. Interessant læsning. Jeg er især begejstret for det sidste citat af Jean Trimbach. Uha, det er da et begreb som er svær at blive klog på.
Bedste hilsner
Simon
Hej Nanna
Tusind tak for din fyldigt uddybende kommentar. Jeg gør mig absolut nogle noter
Da jeg nok stadig er til det fyldige i vin, er det nok de mørke og tunge jeg skal forsøge mig med. Så er det bare om jeg kan få dem herhjemme
Hilsen Jesper