I Napoli har en komite af ernæringseksperter på universitetet en gang for alle slået fast, at pizzaen stammer fra Napoli. Det sjove er, at byen hylder pizzaen hvert år med en fem dage lang pizzafest, hvor alle byens pizzaovne kører nonstop. Jeg har ikke selv oplevet det, men det kunne jeg godt tænke mig at prøve.

Det fine ved pizza er, at man ruller en dej ud og bruger sin fantasi. Derfor er det næsten umuligt at beslutte sig på et pizzaria, fordi der på menukortet minimum er 50 forskellige at vælge imellem. Flere steder forsøger pizzabagere sig med dristige kombinationer. Jeg så engang en med banan og kødsovs, hvilket efter min mening er noget gastronomisk pjat.

Pizzaen har mange fordele. Den er sjov at lave, har flotte farver og er nem at spise. For et par år siden var jeg så heldig at få lidt pizzagear i gave – bagesten, pizzaspade og en pizzaskærer på størrelse med et møllehjul. Siden da har jeg eksperimenteret en del med dej, bagemetoder, opskrifter og efterhånden føler jeg mig faktisk lidt som en italiensk mama, når jeg skal lave pizza.

Min favorit er og bliver pizza med ansjoser. Gerne med saltede kapers og en pæn sjat chili og hvidløg.

Pizza med ansjoser

Step by step

Pizzaej

Lad gerne dejen hæve til den er luftig. Til en pizza skal du ca. bruge en håndfuld dej. Put rigelig med mel på bordet og rul dejen ud i et tyndt lag. Jeg har endnu ikke lært at kaste rundt med dejen, så jeg bruger kagerulle. Når dejen er rullet ud, er det smart at flytte den på bagepapir, inden du lægger fyld på. Så undgår du nemlig splat og bøvl, når den skal i ovnen. Når den har været et par minutter i ovnen kan du lige hive bagepapiret væk.

Tomatsovs

Når du er i gang med at lave tomatsovs,  så lav så meget at du kan forsyne den spanske flåde i et år. Det kan jo fryses ned, og så slipper du for at lave tomatsauce næste gang.

Saltede kapers

Saltede kapers er bare det bedste. De smager så meget bedre end dem i lage. Husk at skyl dem inden brug, ellers er de for saltede.

Chilli og hvidløg

Jeg kan godt lide en spicy pizza, så jeg pifter den op med en lille chili/hvidløg olie

Pizza med ansjoser

Det smager godt med forskellige oste på. Her har jeg brugt gauda og parmesan

Pizza med ansjoser

Finito!

Pizza med ansjoser

Vinen skal selvfølgelig være italiensk. Jeg har længe haft lyst til at smage La Famiglia fra den danske winemaker Peter Vinding-Diers. Den sidste vin jeg har smagt fra hans hånd er Don Rudolfo, som jeg har anmeldt her. La Famiglia er primært produceret på Nero d’Avola (80 %), som er den lokale drue på Sicilien. På etiketten står der “På Sicilien er begrebet ‘La Famiglia’ ensbetydende med  loyalitet, troskab og ære; netop de ingredienser, vi har lagt i denne vin”. Jeg ved ikke helt, hvordan man skal smage efter sådanne ingredienser, men jeg må sige, at den smager meget unik. Den er let jammy i det med præg af rosiner og svesker. Alfballancerede tanniner og kraftfuld på den gode måde. Se gerne Rolfs udtømmende anmeldelse.

La Famiglia

Chillisauce
To fed hvidløg
Et par chilier
Olivenolie
Peber

Dej
ca. 2 dl. lunkent vand
meget lidt gær (10 g)
ca. 400 g hvedemel
et skvat olie
en tsk. salt

Ælt dejen godt, og lad den hæve i minimum fem timer med et vådt viskestykke over.

Tomatsovs (tjek andre lækre tomatsovse her)
2 fed hvidløg
et halvt løg
1 dåse tomat
gerne friske krydderurter som oregano og timian

Fyld
ca 200 g oste
1 løg
ca. 20 ansjoser
En håndfuld små oliven
2 spsk saltede kapers

Bagning
Fyr helt op på for ovnen. Bruger du bagesten, så giv den lige ti min., så stenen er helt varm. Bag pizzaen til osten er helt smeltet og bobler og kanterne begynder at blive brankede.