I løbet af de sidste par år har jeg lagt mærke til en ændring i vinsortimentet i supermarkederne. De oversøiske vine vinder terræn på hylderne og der er masser af bag in box (eller alkoholiker box som en kollega kaldte det forleden). Det er lettilgængelige vine med fuldmoden frugt, høj alkoholprocent og ofte er de meget runde i smagen.

Klassisk bordeaux-næse med bær og vanilje. En medium fyldig vin med fin integreret syre og en pæn længde.

Tilbage i skyggen står så de traditionsrige franske vine. Vine som gør en dyd ud af at holde lokale traditioner, produktion og druesorter i hævd, og hvor producenterne er stolte af, at deres vine smager af sit terroir. Det er især de billige vine (under 100 kr.) fra Bordeaux og Bourgogne som lider.

På en måde er tendensen forståelig nok, fordi man ikke går helt galt i byen med de oversøiske vine. Vinene smager rimelig ens og årgangene har ikke den store betydning. De er ofte billige og kvaliteten er relativ høj. Men come on, det er lidt det kedelige valg. Skal man provokere lidt, minder de ofte om ribena-saftevand tilsat en god mængde alkohol. Der findes selvfølgelig fremragende oversøiske vine, så man kan ikke generalisere. Gode franske, tyske eller spanske vine kan derimod være elegante, komplekse og få en til at gå helt i ekstase. Problemet er bare, at de ofte koster væsentlig mere, hvis de skal kaste sådan en oplevelse af sig. Man kan måske konkludere, at de oversøiske vine er hverdagsvine, og så kan man punge ud i weekenden og drikke europæiske vine.

Men sådan burde det ikke være, og derfor besluttede jeg mig for et par uger siden for at smage på bordeauxvine til under 100 kr. Inden jeg kom i gang, var jeg så heldig at blive inviteret til bordeauxsmagning på Le Sommelier. Men jeg kunne desværre ikke den dag, så jeg vil henvise til Kaspers indlæg fra smagningen. Heldigvis skete noget andet. Min svigerfar var så godsindet af sig, at han gav hustanden 12 flasker vin. Jeg spurgte, hvad det var for noget, og så kom der en længere forklaring.

I firserne kom et fransk vinslot i Bordeaux på danske hænder hos Peter og Flemming Jørgensen. Da de købte slottet, mindede det mere om en ruin end et slot, men det blev der rettet op på ved at de tilbød deres kunder aktier af 500 kr. stykket. Hundredvis af danskere blev faste kunder, og man kan i dag stadig blive medejer. Slottet hedder Château de Haux, og i år har de 25 års jubilæum. I anledningen af jubilæet sælger de en af deres vine til samme pris, som den kostede i firserne (56,75 kr.). Det var sådan en kasse, som jeg havde stående.

Klassisk bordeaux-næse med bær og vanilje. En medium fyldig vin med fin integreret syre og en pæn længde.

Forhandles gennem Vinoble

Se også disse interessante indlæg fra Rasmus Holmgård: Onlineguide til billigbordeaux og God bordeaux er sjældent billig

Bliv også inspireret på bordeauxguide.dk

Chateau de Haux

Klassisk bordeaux-næse med bær og vanilje. En medium fyldig vin med fin integreret syre og en pæn længde.

Vinverdenen vil blive et fattigere sted, hvis alle vine ender med at smage næsten ens.