Der er vinbutikker, og så er der Winetrader i Sølvgade. Når du først har passeret de to vintønder ved indgangen og Lars Andersson har budt dig velkommen, kan du i fred og ro begynde din drømmerejse til Champagne og Bordeaux.

IMG_6683

I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om champagnerne, dels fordi det snart er nytår og fordi Lars har indrettet stueetagen med et topblæret champagnesetup.

Du kan nemt købe dig fattig i Champagne hos Winetrader, men du kan også købe et bredt udvalg af “hverdagschampagner”. Lars forhandler nemlig konkurrenternes champagner til samme priser. Finder du for eksempel Pol Rogers Brut på tilbud til 250 kr. et eller andet sted, så sælger Lars den til samme pris. DET ER GOD STIL.

Er du glad for Dom Perignon, så kan du få gode sager. Jeg spottede for eksempel et par Dom P’er med betegnelsen Œnothèque. Det er en form for kvalitetsstempel, hvor champagnehusets specialister har smagt og godkendt vinen. Den får vist også ekstra lagring og der produceres med sikkerhed meget få flasker. (Se Frederiks præcise kommentar i stedet for min udlægning) En anden lækker sag fra Lars’ reol er en Dom Perignon Rosé 1971 magnum.

IMG_6668

Et par af Lars’ favoritter

Lars er meget vidende og fortæller passioneret om de magiske mousserende dråber. Jeg spørger ham om, hvilke champagner jeg bør smage som ikke er fra de store og kendte huse. Straks nævner han Egly-Ouriet “Det er hamrende godt, hos Egly-Ouriet sker der ingen filtrering, hele produktionen dyrkes økologisk. Den smager fantastisk, og har en stor personlighed,” siger Lars. Han peger også på producenter som Francis Boulard og Pascal Doquet. Lars anbefaler varmt Douquet 1990 eller 1996, og den kan man få for under 1000 kr. I denne omgang var jeg dog noget konservativ og købte en flaske Dom Perignon 2002

IMG_6687

Julemad og champagne passer ikke så godt sammen, og hos Winetrader kan du da også købe vine fra andre lande. I går fik Lars en sending Barolo til Sølvgade. Den skal smages

Læderbrun farve, intens duft med marcipan, chokolade og peber. Meget tannin og lækker frugtsmag med modne blommer og svesker.

Vinen koster 249 kr.