Så blev det min tur til at holde vinsmagning for de dejlige drenge i vinklubben. Denne sommer havde jeg fornøjelsen af at køre et smut forbi byen Chateauneuf-Du-Pape. Det er et meget spændende område, fordi det er småt og fordi de bruger 13 forskellige druer – dog primært Grenache.

Jordbund i Chauteauneuf-Du-Pape

Jordbund i Chauteauneuf-Du-Pape

Jeg havde en god spand vine med hjem, og dem skulle vi kæmpe os igennem i vinklubben. Men inden vi nåede så langt skulle ballet åbnes med et glas bobler. En ung Dom Perignon 2003, som flere kritikere roser. Måske pga. at det var den varmeste sommer i 53 år… (læs evt. om Richard Julins besøg i KBH her). Den smagte virkelig godt, og vi var enige om, at hvis vi havde mange penge og ikke anede hvad de skulle bruges på, var det nok en god ide at købe kasser!

Nå, over til neuf’erne. Det var en spændende rejse – alt fra de søde, frugtige, kraftige af slagsen og til de mere sofistikerede med kostald, krydderier og finurlige nuancer af brændt gummi. Som det ses i skemaet, så ratede vi dem ret højt, og ift. at vi efterhånden kender hinandens smag godt, så tror jeg måske, at Chateauneuf-Du-Pape kunne være et godt bud på det kompromissøgende. De bedste vine synes vi var fra Domaine Du Pegau og Oroncio.

Lidt ekstra
Da vi var kommet igennem smagningen, så skulle vi også lige kravle et smut op i det nordlige Rhone for at sammenligne med lidt Cornas. Vi var især godt tilfredse med en fra Tardieu Laurent. Og efter alt det rødvin, så knappede vi også en Sauterne fra Chateau Climens 1970 op, men den var desværre blevet lidt for flad, så i stedet tog vi en Fritz Haag Auslese Goldkapsel 2005 fra Brauneberger Juffer Sonnenuhr. Og det går man aldrig galt i byen med. Mums!

NavnAndersKaiLarsPeterJacobSimonI alt
Introvin: 2003, Dom Perignon
91979794959495
2009 Chauteau De Vaudeieu, Chateuneuf-Du-Pape
91918889899090
2007 Domaine Du Pegau, Chateuneuf-Du-Pape
94959594949394
2004 Domaine Font De Michelle, Chateuneuf-Du-Pape
93919189929091
2009 Domaine La Barroche, Chateuneuf-Du-Pape
91939093929192
2007 Oroncio, Chateuneuf-Du-Pape92959695929294
2009 Clos Saint Jean, Chateuneuf-Du-Pape
95959490929093
2001 Domaine Juliette Avril, Chateuneuf-Du-Pape
92939392919292
2009 Tardieu Laurent, Chateuneuf-Du-Pape
92939093919092