Lørdag aften tilbragte vi i særdeles godt selskab. Vi fik nemlig besøg af Trine, Tomas og deres lille Malte fra Stockholm. Alle havde brugt det meste af formiddagen på at svede i sommerheden, så vi lagde ud med at gå ned til vandet og svømme en lille tur. Da vi kom tilbage, kastede jeg mig ud i at tilberede fyld til vietnamesiske forårsuller, som efter min mening er ideel sommermad. Som en lille aperitif åbnede jeg en Moscato d’asti fra Marchesi di Barolo. Det er egentlig temmelig morsomt, at en stor Baroloproducent laver den slags, men det er nok for at være alsidig. Jeg besøgte dem sidste sommer, hvor jeg smagte på alle deres vine og fik en rundvisning. Og jeg må da indrømme, at i den italienske sommerhede, var jeg temmelig begejstret for denne søde musserende vin uden for meget alkohol. Den dufter af hyldeblomst og er frisk boblende på tungen – en superlækker sommerstarter.

Så skulle vi i gang med rullerne. Man dypper rispapir i noget vand (nemmest at have en stor tallerken med vand på bordet), og så putter man bare det fyld i, man har lyst til. Jeg havde stegt tynde skiver svinemørbrad i ingefær, hvidløg, chili og tilsat fiskesauce og soya. Rejer skulle vi også have – de var grillet i hvidløg og olie. Af grøntsager var der snittede agurker, bønnespirer, salat og koriander. Dertil havde jeg lynkogt risnudler (3.min), som med det samme skyldes i koldt vand. Herefter hældes lidt sesamolie over og der tilsættes sesamfrø. Ønsker man dressing vil jeg anbefale en sød chillisauce og hoisin sauce. Her kan du se et par billeder fra processen:

Vietnamesisk forårsrulle

Vietnamesisk forårsrulle

Vietnamesisk forårsrulle

Til maden var jeg lidt i tvivl om, hvad vi skulle have i glasset. Først havde jeg tankerne rettet mod en knastør Riesling, men da der ville være en del chili i maden, fik jeg mere lyst til en lidt sødere. Hmm, jeg er jo glad for tyske vin, så en spätlese ville nok gøre det godt…. Jeg landede lige i midten, og valgte en Feinherb fra Fritz Haag. Når man dufter til denne vin, danner der sig med det samme et billede af de stejle skifferterasser ved Mosel, og mineraliteten svæver friskt op ad glasset.  Den havde en del syre, let sødme, og passede faktisk virkelig godt til rullerne.

En times tid senere var temperaturen faldet, og det var blevet tid til at klemme lidt ost ned. Jeg er egentlig mest til hvidvin, når der er oste på banen, Men Tomas og jeg havde så vildt meget lyst til Bordeaux – gerne noget fra venstre bred og måske Pauillac 😉 Valget faldt på Lynch Bages fra 2002. Og nu skal der råbes: HVOR ER DET BARE GODT!

Den eksploderer i glasset og aromaerne vælter op. Masser af solbær, lakrids, tobak etc. En rigtig Bordeaux når det er bedst. Vi sad tavse, smilende og nød den i fulde drag. Man får bare lyst til at tage en hurtig bil og suse til Chateau Lynch Bages, hoppe i badetøjet og svømme i fadene med åben mund. Eller ønske sig et par kasser fra en rig onkel i Amerika.

Som det svagt kan ses på billedet, ser Tomas temmelig tilfreds ud med vinen. Da carpo, da carpo, da carpo, da carpo, da carpo…

Tak for en dejlig aften

Smagning af Lynch Bages