Siden 2005 har Sparky og Sarah Marquis fra Mollydooker Wines lavet vine ud fra ideen: “We make wines that make people go WOW!”. Kan du lide australske vine, og er du til de ekstremt frugtdrevne og voldsomme af slagsen, skal du straks tage kampen op imod denne vin. Det er WOW, og afgjort noget af det bedste jeg har smagt på Shiraz fra Australien. Husk at holde paraderne oppe, ellers bliver du slået i gulvet.
Brombær, solbær, lakrids, mørk chokolade og vanilie. En helstøbt og harmonisk vin med et seriøst knockout potentiale. Et garanteret hit hos Shiraz-fans.
Kan købes hos Atomwine og The Wine Company for ca. 150 kr.
13 comments
Kasper Bergholt says:
okt 2, 2010
Kære Simon!
Tak for en interessant real time-smagning, som formidlede din oplevelse af vinen fornemt. Jeg er jo syrah-mand — med udgangspunkt i arnestedet, nordlig rhône — og har det grundlæggende svært med australsk shiraz; men jeg vil gi’ The Boxer en chance ved lejlighed. Gerne til smagning ved lejlighed med TWC i Menighedshuset i Hellerup.
Har du smagt Laudrups Plantagenet? Det er noget af det bedste australske shiraz, jeg har smagt. Nok mere kølig i tonen og smagspaletten dog.
Alt godt & go’ weekend,
KAsper
Tweets that mention Den australske vin The Boxer hamrer en i gulvet med præcise aroma-hooks | Winelover -- Topsy.com says:
okt 2, 2010
[…] This post was mentioned on Twitter by Kasper Bergholt, Simon Færch. Simon Færch said: The Boxer fra Mollydooker Wine hamrer en i gulvet med præcise aroma-hooks http://j.mp/cpvR3n […]
Klidmoster says:
okt 2, 2010
Uhm, det er en FREMRAGENDE vin. Jeg har haft den store fornøjelse at smage den på Klassisk 65 i Århus her i sommer og overvejer nu kraftigt om jeg skal anskaffe mig nogle flasker hjem til. Jeg vil vove den påstand at det er den bedste australske shiraz jeg nogensinde har smagt!
Simon says:
okt 3, 2010
Kære Kasper
Jeg ved, at du er begejstret for det nordlige rhône. Og med god grund for der laves jo nogle af de største rødvine i verden! Syrah-druen stortrives der og udmønter sig i vine, som ikke kan efterlignes eller gøres bedre andre steder. Og producenterner formår at lave krasbørstige og komplekse væsener, hvor man kan smage det unikke terroir.
Dermed sagt at jeg generelt set også meget bedre kan lide rhône vine end australsk vine, men det afholder mig ikke for at smage mig gennem vinens verden. Og The Boxer er altså interessant på grund af dens ekstreme muskler. Du skal klart prøve den en dag, og den vil egne sig godt til en smagning, da man ikke behøver så meget.
Jeg har ikke smagt Laudrups Plantagenet, så den vil jeg lige notere mig.
God fornøjelse med smagningen på onsdag, den er jeg spændt på at høre om.
Bedste hilsener
Simon
Simon says:
okt 3, 2010
Kære Klidmoster
Fedt du også er Boxer fan. Det sjove ved den vin er, at jeg ikke rigtigt kan pege på andre vine, som er ligeså stærke. Og så har den en god portion humor omkring sig. Jeg har endnu ikke smagt årgang 2009, men de udråber den selv til at være deres bedste siden de begyndte i 2005. Måske du skulle stifte nærmere bekendtskab med den 😉
Din blog er i øvrigt superskøn, så jeg vil straks tilføje den til min blogroll.
God Søndag
Simon
Michael Nørup says:
nov 17, 2010
Jeg har boet i Singapore og rejst i hele Verden. En af mine bedste venner er fra Australien. Hans bror er Salgsdirektør hos Penfold i Australien, jeg har derfor smagt noget af det bedste vin fra Australien og er klart en Shiraz fan (kun AU)
The Boxer overgår dem alle (efter min smag) jeg har købt hvad jeg kunne finde….
Simon says:
nov 18, 2010
Kære Michael
Det er altså sjovt med den vin. Enten er man helt vild med den, eller også synes man den er for voldsom. Jeg synes den er virkelig fremragende til prisen og har meget at byde på.
Har du smagt Penfolds Grange? Den er ikke så voldsom (minder efter min mening om en bordeaux), men den er er outstanding. Det er selvfølgelig også en helt anden pris.
Jeg hørte lige, at får nye forsyninger. Kan bestilles nu og leveres i januar.
Hit me Mollydooker 😉
Mads says:
mar 21, 2011
Hej Simon,
Din ekspertise er efterspurgt her: http://gastromand.dk/gastronomi/topic/the-boxer-2008-vs-the-boxer-2009
Simon says:
mar 24, 2011
Hej Mads
Damn! Jeg må desværre svigte dig, da jeg ikke har smagt 2009. Jeg skulle have købt en kasse, men så besluttede jeg mig for at drikke ud af dem jeg har liggende inden (06 og 08). Jeg mangler stadig et par kasser, men så slår jeg hårdt til igen.
Man skal også være en del til bords for at kæmpe sig igennem to vine af den kaliber.
Bedste hilsener
Simon
Mads says:
mar 24, 2011
Hej Simon, du er sgu heldig at have 2006 liggende, hvordan pokker har du fået den støvet op? Men glæd dig til 2009, den er god.
Og ja, sidste gang var vi to mand om en flaske – uha så bliver man altså i godt humør…
Mads
Simon says:
mar 26, 2011
Hej Mads
I hine dage købte jeg en god spand af 06’eren hos atomwine, og jeg er ikke kommet gennem dem endnu. Men gad vide hvor lang tid vine med skruelåg egentlig kan holde sig. Det ved jeg ikke noget om…
Bedste hilsener
Simon
Søren says:
maj 26, 2011
Her skulle være svar på skrugelåg og holdbarhed.
http://www.laudrup.dk/templates/pricelist.asp?GroupGuid=158&GroupName=Skruel%E5g
Simon says:
maj 27, 2011
Kære Søren
Mange tak for et godt og konstruktivt indspark 🙂
Bedste hilsener
Simon