Dehesa la Granja, 2004

2004 er en superårgang i Spanien og Alejandro Fernandez er dygtig, så det vil virkelig overraske mig, hvis denne vin skulle være dårlig. I næsen fornemmes med det samme fadpræg suppleret med krydderier, brombær, lakrids og måske en antydning af balsamico. Vinen er medium fyldig, vellavet og i god balance og vil egne sig godt til en kraftig gryderet. Havde måske håbet på en lille overraskelse eller mere kompleksitet og længde, men ift. prisen, så er det helt ok.

90 point

159,95 kroner

Kan købes hos Phillipson Wine