D’Arenberg,The Dead Arm 2006

Der er en sjov historie tilknyttet denne vin. Navnet Dead Arm er en betegnelse på en svampesygdom (Eutypa Lata), som kan ramme vinmarker. Når det sker, så kan vinproducenter vælge at beskære vinstokkene eller omplanter dem. Men hos d’Arenberg, er de tro mod naturens hersken, så de vælger ikke at gør noget. Og når man lader stå til, så dør den ene arm på vinstokken (heraf navnet Dead Arm). Til gengæld skulle “den anden arm” så blive stærkere.

Vinen har en flot mørkerød farve og gardinerne er fede. I næsen fornemmer jeg  mørke solbær, brombær og svesker og varme. Vinen smager godt, den er kompleks og med en lang eftersmag. Nogle oversøiske vine på Shiraz kan være meget voldsomme, ensporede og saftevandsagtige, men med den her forholder det sig anderledes. Den er flot og har personlighed med karakter

91 point

369 kroner

Købt hos Erik Sørensen vin